Kunne du tænke dig en fremtid, hvor du kan vælge mellem mange jobtyper og en afvekslende hverdag
– så få en læreplads som
Grafisk Tekniker hos NovaPrint.


Som Grafisk Tekniker står du for produktionen af trykte produkter med ansvar for både at producere og planlægge – lige fra klargøring af filer til det færdige produkt


Varighed og struktur

Erhvervsuddannelsen til Grafisk Tekniker varer tre år og seks måneder. For voksne, som er fyldt 25 år, kan uddannelsens varighed være kortere. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Der indgår 20 skoleuger i hovedforløbet fordelt på fire hovedforløb. Uddannelsen afsluttes med svendeprøve.

Skoleundervisningen som Grafisk tekniker omfatter både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give dig de fornødne generelle og specifikke kompetencer.

Praktikuddannelsen tilrettelægges på en måde, så du opnår kernekompetencer, det vil sige arbejder med typiske arbejdsopgaver og får arbejdserfaringer i uddannelsens praktikdel indenfor:

–  Grafisk produktion og workflow
–  Materialevalg og -håndtering
–  Kvalitets- og produktionsstyring
–  Samarbejde med andre om løsning af faglige problemstillinger

Når man spørger Mark, den sidste lærling der blev uddannet som Grafisk tekniker hos Nova-Print, og som opnåede en flot 2. plads ved DM i Skills, har han et par ting han gerne vil fremhæve:

” NovaPrint har både Offset, Flexotryk og færdiggørelse i samme hus. Det er der ikke mange der kan tilbyde og det hjælper rigtigt meget på skolen, at man får kendskab til flere trykmetoder. Flexotryk på skolen er stadig er forholdsvis nyt og der undervises fortrinsvis i Offset tryk samt digital tryk.

Andre steder kan man i lang tid blive sat til kun at stå og blande farver, hvor man hos NovaPrint ret hurtigt får ansvar og får lov til at arbejde selvstændigt med alle dele af produktionen, stadig under kyndig vejledning af de faste trykkere.

Nu hvor NovaPrint er blevet en del af en stærk konstellation med Trykteam og H-Emballage, har eleven mulighed for at kunne besøge og få indblik i flere virksomheders produktion.

En pudsig detalje er, at vi laver etiketter til alle de kendte mærker, så lige gyldigt hvad ens omgang-, og venneskreds foretrækker af øl-, soda-, eller mineralvand, så er der en stor chance for, at det er noget som har været igennem vores hænder. Udover det, så selv på de store kendte mærker, har vi en vis indflydelse på etiketternes udformning og farvevalg. “

Grafisk tekniker – praktikuddannelse og afsluttende prøve

Praktikuddannelsen tilrettelægges, så du kan varetage produktionsopgaver og arbejdsfunktioner inden for uddannelsesområdet på det hos NovaPrint’s forekommende grafiske udstyr, jævnfør din personlige uddannelsesplan.

Du skal gennem hele uddannelsestiden som Grafisk tekniker elev, såvel i praktikuddannelsen som under skoleundervisningen, indsamle eksempler på egne arbejder og andre grafiske produkter til sin personlige portfolio. Portfolien indgår i den afsluttende prøve, der samtidig er en svendeprøve.

I uddannelsens sidste skoleperiode afholder skolen en afsluttende prøve, der samtidig udgør en svendeprøve. Svendeprøven har til formål at bedømme dine opnåede faglige og almene kompetencer og viden samt vise, at du er i stand til at anvende sine kompetencer i form af færdigheder og viden ved løsning af en given opgave.

Er du interesseret i at få en læreplads som Grafisk Tekniker hos NovaPrint, eller har du lyst til at høre mere, så ring til
Adm. Dir. Uffe Malmos Jeppesen på tlf: 21 21 43 43
eller skriv på E-mail.: uffe2novagr.com

Se mere om uddannelsen her

Translate »